NORDVESTFALSTER PASTORAT
Velkommen til Nordvestfalster sogn. Et sogn der omkranses af Guldborgsund i vest og Storstrømmen i nord og med 2 broer, som bindeled til de nærliggende øer. 1 sogn med 6 fantastiske kirker med hver sit særpræg. Klik her og læs mere om vore spændende kirker.
6 kirker – vidt forskellige – herlige steder at besøge som kirkegænger eller turist.
Hvis man ønsker kirkebil til vore gudstjenester eller arrangementer og bor i Nordvestfalster pastorat, så kan man ringe til Bjarnes taxi på tlf. 54 43 55 24 dagen i forvejen, helst inden kl. 10.
De næste 8 begivenheder
AKTUELT FRA PRÆSTERNE

Skal dit barn konfirmeres næste år? Vi begynder tirsdag den 2.9. kl. 14.30 i Vålse. Bussen kommer og henter ved skolerne. Klik her og få vigtig information vedrørende konfirmandindskrivning og opstart af undervisningen
Mere information - følg linket http://nvfp.dk/info/konfirmation (tilmelding til undervisningen, konfirmationsdatoer, konfirmandundervisning af elever fra autismeafdelingen i Nr. Vedby, m.m.)
Kippinge kirke er lukket indtil videre for gudstjenester og kirkelige handlinger pga. af forhøjet forekomst af skimmelsporer. Angående gudstjenester bedes man holde sig orienteret på hjemmesiden.
Vigtigt! Send aldrig personfølsomme oplysninger via en almindelig mailforbindelse. Det kan for eksempel være oplysninger i forbindelse med dåb, konfirmation eller dit medlemskab i folkekirken.
DAGSORDEN MENIGHEDSRÅDSMØDE

TAK TIL VORES ORGANIST SVETLANA LANGHOFF
Svetlana Langhoff har valgt at stoppe sit arbejde som organist hos os ved udgangen af august måned.
Vi vil gerne takke dig, Svetlana, for et godt samarbejde. Det er blevet til nogle musikalsk berigende oplevelser for os alle. Dit smilende væsen og dygtige spil vil blive savnet. Vi ønsker dig alt godt fremover.
Med venlig hilsen
Eva Heyn
BIBELSKOLE 2025/26

Allerede nu kan vi afsløre de kommende datoer for vores bibelskole som vi har i samarbejde med Nørre Alslev sogn. Det er følgende tirsdage i efteråret: 23/9 i Nørre Alslev, 7/10 i Vålse, 4/11 i Nørre Alslev og 25/11 i Vålse. Alle dage kl. 19.
Vores emne i denne sæson er profeter og profetier og vi glæder os til en god drøftelse.
Nye er altid velkomne. Nærmere info følger i starten af september.
Mvh. Sognepræsterne Marianne Wagner og Eva Heyn
STOR TAK TIL VORES SPONSORER
Nordvestfalster Menighedspleje ønsker at takke vores sponsorer til gevinster til vores "Flag-konkurrence", som blev afholdt ved Plante/Loppemarkedet i Øster Kippinge den 10. maj 2025.
Vi er utrolig glade og taknemmelige for jeres støtte, som betyder at vi kan gøre meget mere for mange flere!
Tak til :
Shell Øster Kippinge
EVL ApS
Annette True
Marianne Larsen Pileflet
Algemesteren
Home Nr. Alslev
Nr. Alslev Apotek
Peppes Pizza
SuperBrugsen Nr. Alslev
Lokalhistorisk Arkiv Nr. Alslev
Rema 1000 Nr. Alslev
City Klip Nr. Alslev